|
Julekort 2003.
|
| Kære alle I lighed med tidligere år vil vi gerne ønske alle en glædelig jul, og et af Herren velsignet nyt år! Året 2003, som nu synger på sidste vers, blev atter et år med store omvæltninger for den lille familie. Vi lagde dog blødt ud i januar med at besøge Lisbeth og Poul-Erik på Fyn i snevejr. Hvor var det flot - og så gav det anledning til at få genopdaget glatførekundskaberne. Et par dage senere var vi til Anna-Sofies barnedåb i Gudme Kirke. Som altid en stor oplevelse at være med til. Da vi efterfølgende skulle hjem, var vejret skiftet til en rigtig snestorm - det var en lang tur hjem til Kvols! I februar tog vi (uden unger, de var på ferie hos Mormor & Bedstefar) med Helle, Keld & Anja til London i fire dage. Vi var der - ganske tilfældigt - netop de dage, hvor millioner af mennesker demonstrerede i den indre by i protest mod den truende krig i Irak. På grund af de mange mennesker havde politiet afspærret det meste af City, så vi kunne gå rundt på gader og veje, hvor der normalt er et mylder af busser og biler. Fantastisk. Og så var demonstrationen utroligt velforberedt, så alle de ambulancer, mobile hospitaler og politifolk vi så i sidegaderne var nærmest arbejdsløse. Nårhrre ja - vi var da rundt og se alt muligt og i teateret og se ABBA's MamaMia. Den kan anbefales! Vi havde i øvrigt flottet os og havde bestilt et dobbeltværelse. Det fik vi for så vidt, at sengen var i to etager..... I marts fejrede Lene og Jacob hver i sær at de er blevet et år ældre. Moster Pippe i Skjern fejrede sin fødselsdag med en stor fest i et spejdercenter. Stor dag og stor fest. I løbet af vinteren gik Claus til teori udi svæveflyvningens svære kunst - og bestod eksamen i to huk. Da foråret kom, måtte han bare i gang med svæveflyvetræningen igen! 15. april fyldte Emma et helt år, og Naja & Preben lagde igen hus til en fødselsdagsfejring. Midt i maj blev Egon 60 år, gamle dreng, og hvis ikke det havde været for havestuen, så havde der ikke været plads til alle gæsterne. Med på en telefonlinie fra USA var Tove også med - bare ikke så længe som os andre! Nu vi alligevel var på Fyn, kørte vi forbi et hus der var til salg ved Nårup. Gerda & Erik havde set det i avisen den 14. maj og vi var nr. to der kom for at se på huset. Lene faldt for det med det samme. Desværre havde det første par også set sig glade på huset og vi kunne bare køre hjem igen. Lene dristede sig dog til at ringe til ejendomsmægleren om mandagen, for at sige at vi da var meget interesserede, hvis de andre faldt fra. "De er netop i banken for at ordne de økonomiske detaljer" var svaret, men han fik dog vores telefonnummer alligevel. En uge senere ringede ejendomsmægleren til os: "Deres bank sagde nej"! - Om han skulle sende tilstandsrapporten til os? Det mente vi var en god idé. Om fredagen tog Claus Preben i armen, og kørte til Fyn for at gå huset igennem sammen med Erik. Søndag lykkedes det at fange ejendomsmægleren på telefonen, og sige at han ikke skulle vise huset frem for flere. Mandag, den 3/6 sagde banken "OK" og det startede en lavine af papirarbejde. Bank, ejendomsmægler, advokat m.fl. skulle i sving. Samtidigt nærmede obligationskursen sig de magiske 100% (5% 2035). Pinsen kom - som den altid gør - og vi tog en pause i forhandlingerne, og tog på Pinsetur til Carlsberg Camping med Pinselavet af 2002. Hyggeligt som altid, og det var især den tilstundende tur til London der var i fokus. Mere om den senere. Vel hjemme igen, tog vi endnu en omgang med papirmøllen, og den 13 juni underskrev vi papirerne til vores eget lille landsted (eller bankens om man vil) til overtagelse 1. august. Om mandagen, 16. juni, var det så tiden at inddrage arbejdsgivere i vores dispositioner: Lene sagde op i Familielandbruget i Skive. Claus fik bare lidt længere på arbejde... Og så måtte vi den tunge gang hen til Chris for at fortælle at vi flyttede fra ham. Vi siger tak for seks gode år. Selvom vi er glade for at skulle flytte til Fyn, er det også med en stor klump i halsen, at vi flytter fra Hedegårdvej 3 og fra Kvols. 21. juni kunne Peter Wagner ikke længere løbe fra at han rundede de 50 år! Han inviterede til fest - og ingen vidste hvorhenne! Men alle var tilsagt møde forskellige steder på motorvejen over Sjælland og i Nyborg. Der blev vi (desværre uden Lene, fordi ungerne var syge) samlet op at Jørgen "Gråhund" Andersens Partybus. Efter en fin tur til Svendborg havn, en sejltur med "Helge" til Valdemars Slot, og endnu en opsamling af Partybussen, endte vi i "Bulen" på Carlsberg Camping - Selvfølgelig! Her var der så spisning m.v. til vi ikke gad mere (!) og bus retur næste dag. Sommerferien gik med at pakke vores habengut ned - der er alligevel en hel del efter seks år samme sted! 1. august overtog vi huset på Skovvej 52. Det var i fin stand, og der skulle bare lidt maling og et nyt gulvtæppe til før vi, 6. august, kunne rykke das ganze molevitten sydpå. Eller det er måske så meget sagt, for vi fik da efterfølgende kørt en hel del ture med Pouls trailer for at få det hele med. Ungerne startede i børnehave og dagpleje - næsten uden problemer, og Odense ZOO er blevet et stort hit hos ungerne – og hos Helle & Lene. I september var vi i Legoland for, sammen med Naja & Preben med unger, at fejre fars fødselsdag. Der var temmelig mange mennesker, vidst noget med publikumsrekord, og det var varmt. Men det lykkedes da kun Tobias og Rebekka at smutte fra os et par gange hver! God øvelse i hurtige benspænd til den kommende tur til London hvor ungerne skal med. Sidst i september, den 20., blev det for meget for mange. Nu måtte de bare se hvor vi var flyttet hen. Først kom Chris & Kirsten og Katrine. Og senere kom det meste af Pinselauget af 2002. Pludselig gik nytteværdien af en stor stak borde og stole i vores gildesal op for os. Egon havde nok gennemskuet, at så stor en køkkenhave kræver mere tid end det vi lige har til overs, så han har hakket, luget, fræset, gravet mm. Tak for det. Hvis du mangler porrer og/eller kartofler, siger du bare til! 3. oktober følte Lene arbejdsløshedssystemet på tænderne - og hun er ikke imponeret! "Ineffektivt, burokratisk og håbløst fjernt fra den virkelighed, de vil have folk i arbejde i" er nogle af pæneste ord Claus efterfølgende måtte lægge øre til. 11. oktober bakkede en stor turistbus ind på gårdspladsen. Nu var det afgang til London med Pinselavet af 2002 med venner. Vi fik taget et sæde ud bag i bussen, og her kunne ungerne lege, tumle og sove på deres madrasser. Det virkede fantastisk. I syv dage kørte vi i bus, gik rundt i London, så det hele (Zoo, store røde busser, alle ænder i alle parker, biler overalt, legetøjsbutikker så store at man tror det er løgn), hyggede i Sutton See Cadets hovedkvarter, og drak et enkelt glas rødvin. Hold da helt op hvor var vi trætte da vi kom hjem! Oktober endte med at Tobias fyldte hele to år. Som tiden dog går i godt selskab. November startede nærmest som oktober endte - Claus fyldte 38. Så var der fest igen. 8. november var der total måneformørkelse. Det er en stor begivenhed, som vi oplevede hos Peter. Selvom det var overskyet, så fornemmer man naturens kræfter ved sådanne lejligheder. Pludselig lagde hans flagstang sig ned - oven i Lenes bil! Det var måske også dumt at parkere sin bil mellem månen og en flagstang på sådan en aften? At det samtidigt blæste en halv pelikan, regner vi ikke med har haft indflydelse på begivenhederne. Det satte tanker i gang om biler. Efter at have kørt til Århus fra Fyn et par måneder, og set hvor mange gange en benzin bil skal tankes om ugen, så satte Lene sig ned og regnede på besparelsen ved at købe en dieselbil. Det resulterede i, at vi straks købte en ny diesel drevet bil (Skoda selvfølgelig!) i bytte for Claus’ grønne bil. Besparelsen slog igennem med det samme, og nu er der gået sport i at køre så langt som muligt på literen (der er kørecomputer i bilen!). Sidst på måneden var vi hos Faster & Egon for at se billeder fra Tove & George i USA på den helt nye DVD-afspiller. Det er bare noget der virker - til sidst! November slutter som oktober med fødselsdage - Naja fyldte år og det gjorde Peter også. December er gået stille og roligt med en glögg-aften hos naboerne på Skovvej, juleræs, gaveindkøb og –indpakning, pakkekalendre, kalenderlys og juletræ. Samtidig har Claus bakset med at restaurere en gammel vogn af Eriks, så den kan holde til at transportere brænde. Nu mangler vi efterhånden bare en brændekedel tilsluttet til husets varmesystem, men det når vi nok også! Juleaften skal i år holdes i Verninge hos Mormor og Bedstefar med hele familien, og nytår bliver - som sædvanlig (!) - i Kvols hos Chris & Kirsten i godt selskab med sønderjyske kålpølser med sønderjysk grønlangkål. Uha - vi glæder os. Nu vil vi herfra sende en tak til alle dem der har besøgt/ haft besøg / hjulpet os i året 2003 og glæde os til at vi mødes igen. Ikke alle er nævnt behørigt ovenfor, men ingen er glemt. En speciel tak skal dog lyde til Gerda og Erik for de gange I har passet Rebekka og Tobias. Nu må I da snart opdage at vi bor lige om hjørnet - 8 minutter og 20 sekunder fra gårdsplads til gårdsplads Kærlig hilsen Tobias, Rebekka, Lene og Claus og ?. Har I for øvrigt tjekket disse hjemmesider for nyligt? www.claus.rubaek.com www.pinselaugetaf2002.com ”Per Aspera Ad Astra” |